top of page

Hvem er vi..?

A Tech Supply

A Tech Supply´s opgave er salg af plastemner og det dertil hørende rådgivning samt produktionsoptimering af dit emnedesign i plastprodukter. Vores moderselskaber Dencker A/S og Trend Mould ApS producerer både værktøjer og sprøjtestøbte samt 3D printede emner. er brug for andre produktionsprocesser end dem vi har i vores egen produktion kan vi source emnerne fra udvalgte leverandører. Dermed kan vi sikre optimale løsninger i hele processen for kundespecifikke emner og systemleverancer.

Vores speciale er den meget bred vifte fra meget simple emner som propper og afdækninger til meget avancerede emner som dele til høreapparater.

Med vores mange forskellige indsatsværktøjer kan vi sikre en både økonomisk og hurtig opstart af netop dit projekt.

 

Produktion

I vores topmoderne produktion i Skals og Nykøbing Mors, producerer vi både værktøjer, prototyper (3D-printet, sprøjtestøbt eller CNC-bearbejdet) samt sprøjtestøbte emner, helt fra mikro-plastemner til en størrelse på ca. 1x1 m. Grundet mange års fokus på automatisering, optimering og effektivisering samt standardiserede indsatsforme kan vi tilbyde meget hurtige leveringstider til konkurrencedygtige priser – også på en world wide benchmark. 

 

Værktøjsfremstilling og Quick Tool indsatsværktøjer

Både Dencker A/S og Trend Mould ApS producerer selv værktøjer.

Ud over almindelige stål og aluminiumværktøjer har begge firmaer i mange år haft fokus på indsatsværktøjer. Mere end 30 moderforme og flere standardiserede indsatsstørrelser er basis for korte leveringstider på prototyper og udfaldsprøver samt tilstrækkelig kapacitet til serieproduktion. Værktøjsafdelingerne har sænk- og trådgnistere i flere forskellige størrelser samt diverse fræsere og drejemaskiner med op til 9 akser. Se youtube.

 

Mikro Tooling og Mikro Moulding

Dencker A/S er en af de førende europæiske producenter af værktøjer til mikro sprøjtestøbning og sprøjtestøbte mikroemner og har i mange år løst opgaver i medicinalindustrien.

Samarbejde

Dencker A/S og Trend Mould ApS har arbejdet sammen i mange år og afdækker i deres samlede kernekompetencer, forskellige krav til emnets detaljeringsgrad, størrelse og tolerancer. Kunderne har i mange år sat pris på vores seriøsitet, kvalitet, leveringsevne samt fleksibilitet. Vi kan på vores store og alsidige maskinpark producere sprøjtestøbte emner med batchstørrelser fra nogle 100 styk til flere millioner styk til konkurrencedygtige priser.

Vi er i tæt dialog med kunden hele vejen igennem processen fra ideoplæg til et færdigt produkt.

 

Kvalitet

Kvaliteten af varen og leveringen er fundamentet i medarbejdernes daglige arbejde, hvilket er en fællesnævner i alle 3 selskaber, både i dag og i morgen. Dencker A/S er ISO 9001:2015 certificeret.

 

Viden

Mange års erfaring fra alle parter, hjælper dig med at finde den optimale løsning, til netop dit projekt – uanset hvordan dit emne skal produceres og vi hjælper gerne med optimeringen af emnet, set i en helhedsbetragtning.

 

Sourcing

Emner, som ikke er i kernekompetencen for vores egen produktion, kan vi med fordel source fra nøje udvalgte partnere. Dermed sikrer vi den rette løsning til opgaven til dit projekt både med hensyn til kvalitet, leveringssikkerhed og pris.

Moderselskaber

Skærmbillede 2020-10-27 kl. 16.15.22.png
logo_3.png
bottom of page